Vi skal ikke svække men styrke vores identitet. Skal vi optræde med værdighed i den ganske verden, må vi til stadighed fremme vort eget udgangspunkt og udvikle vore grundlæggende værdier. Vi er så få, at vi nødvendigvis må styrke alle forhold der har en vital betydning for vores identitet som et anerkendt folk. Den omfattende partiloyalitet må ikke svække os, og skal ikke gøre os til tabere.
På verdensplan er vi 7,8 milliarder mennesker. Befolkningerne i de arktiske lande udgør godt og vel 4 millioner mennesker, ud af dem udgør Inuitterne, os selv, omkring 160.000 mennesker. Det betyder, at vi Inuitter i forhold til resten af menneskeden alene udgør 0,00002 % Det er derfor ikke svært forestille sig at vore værdier, vores kultur og vort sprog som er grundstenene i vores identitet, ganske let – og ganske ubemærket for resten af verden – kan forsvinde eller blive fuldstændig udraderet. Derfor mener jeg, at nedsættelserne i de kommende år af bevillingerne til ICC bør ændres. Aldrig før har det været så vigtigt, at anerkende behovet for at vi i fællesskab styrker vore værdier og sammenholdet iblandt os – som et folk.
Vi – Inuitter lever og bor spredt i et enormt, stort og mangfoldigt land med stort set ens og sammenlignelige levevilkår, samme ophav og identitet og ikke mindst døjer vi med ensartede problemer og barrierer. Vore problemer og sorger fylder til tider meget, da det er det som de vestlige folkeslags bevidsthed, ynder at beskæftige sig med, når det handler om vore anliggender. Hvem skal dog bemærke vores resiliens, eller anerkende og erkende vore styrker, hvis og når man uafladeligt fokuserer på alle de forhold, der splitter os?
Finansloven for 2020 blev vedtaget den 21. november 2019 af flertallet i Inatsisartut og derved fik det grønlandske folk en finanslov for det kommende år, således at udviklingen og samfundslivet kunne gå videre. Måske ikke en finanslov, der støttes af alle, men det er et af vilkårene i et demokrati. Det er nu engang flertallet, der beslutter de næste skridt.
Noget af det sværeste indenfor politik vil altid være at få parter som står stålsatte og uforsonligt overfor hinanden til at mødes, at finde en balance og et kompromis, i en situation hvor midlerne er begrænsede – men kravene næsten uendelige. Alt imens vi jo alle ved, at vi ikke hver især kan få alt hvad vi ønsker os.
Vi har efterhånden i længere tid politisk oplevet en tid hvor kompromisser og fællesskabet fravælges, velvidende at vi selv er de eneste der kan rette op på denne situation, men hvor alle synes at afvente hvem der mon kommer med den første håndsrækning. Det bør ikke udelukkende handle om at skabe flertal, men at finde frem til og sammen skabe de fælles tiltag der kan skabe mere sammenhørighed i befolkningen, idet summen af vort fællesskab er meget vigtigere end den enkeltes partifarve. Det netop her, at jeg mener at vi må tillægge en værdibaseret tilgang i vore diskussioner om hvordan vi former og udvikler vores fælles fremtid.
Vi bør ikke udelukkende fokusere på de materielle goder i vore liv, men også vore indre kræfter og mentale velvære. Lad os undlade at bruge politik til at finde fjender og skabe fjendebilleder, men til at finde de rette fællesværdier, som flertallet har behov for.
Selvom vore foretrukne veje meget vel kan være forskellige, er fællesønsket for vort elskede land det samme, vi ønsker alle at medvirke til at vi med værdighed deltager i verdenssamfundet og at landets befolkning har mulighed for at skabe et godt og trygt liv med gode livsvilkår og med god grund til at være stolt af landet vi bebor.
Lad os være sammen om at definere ICC’s fremtid
Uden at gentage de foregående argumenter, mener jeg at de i finansloven bebudede nedskæringer i bevillingen til ICC bør genovervejes. Jeg synes ikke, at det er korrekt og rimeligt, hvis de igennem årene mange landvindinger, som organisationen har været med til at tilføre os alle skal risikeres at blive mistet, som følge af nedskæringerne. Ikke mindst med en påmindelse – om at vi – Grønland i 2022 overtager formandsskabet.
Vore forfædre – og vi stammer fra disse storslåede områder, vi er frænder. Vi har fælles historie og fælles udviklingshistorie. Vi kæmper mod mange af de samme barrierer og har samme udfordringer. Lad os derfor være fælles om at kæmpe for vores egen identitet og ikke kun fokusere på at forsøge at indrette os efter samfund – som ikke er, og heller ikke bliver – sammenlignelige med vort eget.
Det er mit håb, at dette år, som vi er gået ind i, vil blive et gennembrud for viljen til at samarbejde på tværs af partierne, og at vi vælger de langsigtede og fremadrettede kompromisser, fremfor de kortsigtede og lette løsninger. Lad os derfor blive enige om at vi i Grønland på en konstruktiv måde vil udnytte det kommende formandskab i ICC, til en værdig og forbilledlig promovering af vort kære land. Vi ved jo godt, at de mange gode resultater vi i fællesskab har skabt her i landet også vil forplante sig til vore- Inuit frænder mod vest, til gavn for både dem og os.