Øget forædling her i landet forudsætter at fabriksarbejderne bliver prioriteret!

”Forædling og merværdiskabelse skal være grundlaget ved fiske-produktion, dette skal udmunde i al slags produktudvikling som er færdiglavede og indkøbsklare forbrugsvarer, der står indkøbsklar i butikker for forbrugere. For at opnå dette, er det nødvendigt at der er en struktur, der gør at der gives løbende kompetencegivende uddannelser og kurser for ansatte.”
(Siumut’s Valgprogram, Inatsisartut 2021)

Der er 4.300 medborgere i vort land som beskæftiger sig med og lever af fiskeri, fiskeri relateret industri og handel med fiskeprodukter. 

På landsbasis har vi 48 fiskefabrikker og indhandlingssteder, og her arbejder rigtig mange mennesker hver dag, og de fleste steder – året rundt, med det ærefulde erhverv: At forædle og skabe merværdi ud af vort lands fiskeressourcer. 

De produkter som disse medarbejdere skaber bliver efterfølgende eksporteret, og indtjeningen fra disse produkter er det der skaber reel værditilvækst i samfundet.

Samtlige politikkere har et vedvarende ønske om at vort lands levende ressourcer, skal forædles så meget som muligt – og i samme ombæring skabe så megen merværdi som muligt – førend disse produkter eksporteres.

Sådanne målsætninger har vi også i Siumut. Men, på den anden side, så er det en realitet – at hos Selvstyrets offentligt ejede selskab Royal Greenland, der viser selskabets egne undersøgelser ved selskabets seks største fabrikker, at: Iblandt alle ansatte ved produktionen, er det under 4%!!! af de ansatte som har en produktions relevant uddannelse eller nødvendige kompetencegivende kurser.   

Tallene er højst sandsynligt ligeså tankevækkende hos de privatejede fiskefabrikker.

Hvis den højst mulige værdiskabelse skal ske indenfor fiskeindustrien, og flest mulige råvarer skal omdannes til færdigvarer, som er klar til direkte salg til forbrugerne, så må vi indrømme, at dette alene kan opnås ved at vi fokuserer på og prioriterer en kontinuerlig kompetenceudvikling af de ansatte ved fabrikkerne.

Dette vigtige arbejde vil vi fra Siumut gennemføre, og vi vil gerne invitere de andre partier med i dette arbejde, så vi i fællesskab samarbejder for at der udvikles målrettede uddannelsestiltag for fabriksarbejderne. Hvis viljen er der, mener vi også at disse uddannelsesforløb kan og bør arrangeres decentralt, således at de kontinuerligt kan gennemføres uden mærkbart at påvirke den igangværende produktion.

Sammen gør vi vort land stærkere – hvis vi står sammen er der ingen grænser for hvad vi kan opnå. Lad os vælge fællesskabet #Ataatsimoorluta #Siumut.

Med venlig hilsen,
Inussiarnersumik Inuulluaqqusillunga,


Vivian Motzfeldt
Politisk næstformand, Siumut

Aalisarnermi kiffaanngissuseq

-ESU nutarterlugu inerisaasa, aalisartut kiffaanngissuseqarnerat ataqqillugu

 Ukiunini makkunani aatsaat taamak pisariaqartigilerpoq aalisarnermut inuussutissarsiornikkut inerisaanermut aningaasalersuisarfimmik siunnersuisarfimmillu pilersitsisoqarnissaa, taamaammat ESU-p taamatut siunnerfilimmik taarserneqarnissaa Siumup sulissutigissavaa.” 
(Siumut: Tunngaviusumik qineqqusaarut 2021)

Aalisarnikkut aalisakkerinikkullu inuussutissarsiorneq nunatta ukiorpassuarni nappatigaa, aamma aalisakkat, aalisarneq aalisakkerinerlu ukiorparujussuarni suli tassaajuartussaavoq aningaasaqarnitta tunngaviisa pingaarnersaat.

Taamaammat tamatta pisussaaffeqarpugut tamatumani ingerlatsinermi ineriartortitsiuarnissamut sinaakkutit eqqortut pigineqarnissaat suleqataaffigissallugu, pitsanngorsaajuarnissamillu ujartuilluta.

Ullumikkut killiffigisatsinni ilisimaaraarput nunatsinni aningaaseriviit nalunaareernikuummata umiatsiaararsortunut minnerusunillu aalisariutilinnut atukkiisarnissaminnik unitsitsinikuummata, taamalu inuiaqatigiinni aningaasarsiornerup naliginnaasup ilaanut peqataajumajunnaarnikuullutik – ajoraluartumik.

Aamma naliginnaalernikuuvoq umiatsiaararsortut minnerusunillu aalisariutaatillit amerlasuut tunisassiorfimmut aalajangersimasumut ’pituttorlutik’ aningaasanik nalilinnik taarsigassarsitinneqartarnerat – imaappoq inuussutissarsiutiminnik ingerlatsiinnarsinnaanissartik anguniarlugu kiffaanngissusertik akigalugu aalajangersimasumut pituttugaalertarput, qanorlu atukkiussat taakku ’erniaqartinneqartarnerat’ akilersuinermullu pisussaaffiit qanoq isikkoqarnersut nalunarlutik, qularnanngitsumilu nikerarlutik – sumiiffimmiit sumiiffimmut, aalisartumiit aalisartumut. 

Pissutsit taamaaginnarnissaat Siumumi akuersaanngilarput! 

Pissutsit taakku iluarsisariaqarput. Taamaammat imatut siunnerfeqarluta pissutsit taakku iluarsiniarlugit Inatsisartuni suliaqassaagut:

  • Aalisartoq kinaluunniit aalisakkerivimmut pituttugaanerminit kaanngartinneqassaaq – kiffaanngissuseq aalisartumut utertillugu.
  • Atukkiussaareersut ESU taarserlugu Aalisarnermi Inerisaanermut Siunnersuinermullu Aningaasaateqarfissammit isumaqatigiinniutigineqareerpata tiguneqarneqassapput.
  • Tamatuma malitsigisaanit tunisassiorfiit assigiinngitsut umiatsiaararsortunut minnerusunillu aalisariutaatilinnut atukkiisinnaanerat malittarisassiatigut mattunneqassaaq.
  • Aalisartut Aalisarnermi Inerisaanermut Siunnersuinermullu Aningaasaateqarfissammut pisussaaffini qanoq naammassineqarnissaannut isumaqatigiissuteqassaaq. Taamaalioreerunilu sumulluunniit tunisisinnaalernermini – tunisani taakku aqqutigalugit pisussaaffini akileriartuaassallugit.
  • Aalisartut aningaasaateqarfimmit siunnersorneqartalernissaat ilanngullugu pissusissamisoorpoq, tamannalu KNAPK aalisartullu kattuffii allat peqatigalugit siunnersuinerup qanoq iluseqartinneqarnissaa inissinneqassaaq.

Taamatut Aalisarnermi Inerisaanermut Siunnersuinermullu Aningaasaateqarfimmik pilersitsineq soorunami aallaqqaammut naleqarsinnaavoq, kisianni allannguineq taamak ittoq pisariaqartinneqarpoq – aningaasaliinerlu imminut akilersinnaasumik utissaqaarmat qularutigineqassanngilaq, imartatsinni aalisagaqarallartillugu tamanna 

Nunarput kivitseqatigiinnikkut nukittorsassavarput – ataatsimoorutta angusassagut killeqanngillat. 

Qaa peqatigiitta #Ataatsimoorluta #Siumut.

Qinersilluarisi.

Inussiarnersumik Inuulluaqqusillunga,


Vivian Motzfeldt
Siulittaasup tullia siulleq, Siumut

Frihed i fiskeriet

– Lad os forny ESU, med respekt for fiskernes frihed

”Det har aldrig før været så nødvendigt som nu, at udarbejde nye udviklingsrammer for et Finansiering- og Rådgivningsorgan for fiskerne, hvorfor Siumut vil arbejde for at ESU erstattes af et sådan.” (Siumut: Valgprogram 2021)

Fiskeri og fiskerirelateret industri har i mange år været den altovervejende grundstamme i Grønlands økonomi, og vil ligeledes være den vigtigste økonomiske faktor i landet – i mange år fremadrettet.

Derfor har vi alle en forpligtelse til at samarbejde om, at skabe de bedst mulige udviklingsrammer for fiskeriet, og løbende være fælles om at finde forbedringsmuligheder.

Den nuværende situation er, som vi ved, at de grønlandske banker har udmeldt, at de ikke længere vil stille finansiering til rådighed for jollefiskere og mindre fartøjer.  Derved har bankerne også meldt ud, at de ikke længere ønsker at deltage, på normal vis, i en del af den grønlandske samfundsøkonomi – desværre. 

Det er ligeledes blevet ganske almindeligt kendt, at mange af jollefiskerne og de mindre fartøjer vælger at ’binde’ sig til bestemte indhandlingssteder, ved på lånelignende vilkår at få stillet finansiering, garantier og lignende til rådighed.  Fiskerne vælger således, for overhovedet at kunne fortsætte med at drive deres erhverv, at opgive deres frihed til at udføre sit erhverv. Der er heller ingen vished for hvordan disse lånelignende arrangementer ’forrentes’, hvilke vilkår der gøres gældende for tilbagebetalingen, men de er uden tvivl forskellige – fra sted til sted, og fra fisker til fisker. 

I Siumut accepterer vi ikke at disse forhold forbliver uændrede

Der skal rettes op på disse forhold. Derfor vil vi i Inatsisartut arbejde for, at disse vilkår ændres, således:

  • Enhver fisker skal befries fra sin ’stavnsbinding’ til et indhandlingssted – så fiskeren får sin frihed tilbage.
  • De eksisterende udestående ’lån’ vil efter forhandling med indhandlingsstedet blive overtaget af det nye Fiskeriudviklings- og Rådgivningsorgan, som vil erstatte det nuværende ESU.
  • Herefter vil eksisterende regelgrundlag blive ændret, således indhandlingssteder ikke længere kunne indgå ’lånelignende’ aftaler med jollefiskere og de mindre fartøjer.
  • Fiskerne vil derefter skulle indgå faste aftaler om hvordan de får afviklet deres udeståender, med det nye Fiskeriudviklings- og Rådgivningsorgan. Herefter vil fiskerne have frihed til at vælge hvor de vil indhandle sin fangst og herved afdrage sit udestående.
  • Det er ligeledes naturligt, at fiskerne modtager øget og fokuseret rådgivning, fra det nye organ, hvor det i samarbejde med KNAPK og andre organisationer for fiskere vil blive aftalt hvordan denne rådgivning gennemføres.

Det er klart at oprettelsen af en sådan Fiskeriudviklings- og Rådgivningsorgan vil medføre oprettelsesomkostninger, men denne ændring er overordentlig nødvendig, og vi er ikke i tvivl om, at denne investering kommer hjem igen – så længe der er fiskere og fisk i vort farvand er dette uomgængeligt.

Vi løfter vort land i fællesskab – hvis vi står sammen er der ikke grænser for hvad vi kan opnå.

Lad os stå sammen #Ataatsimoorluta #Siumut.

Godt valg.

Med venlig hilsen,
Inussiarnersumik Inuulluaqqusillunga,


Vivian Motzfeldt
Politisk næstformand, Siumut

Pisortat ingerlatseqatigiiffii

Ingerlatitseqatigiiffiit pigisavut Kalaallit inuunerat inuusaasiallu aallaavigalugit ingerlatsissapput.

Ingerlatitseqatigiiffiit tassaassapput aamma nunatta inuinik ineriartortitsisut, tamatigut una siunertaralugu nunap inuisa nunartik namminneq aqussagaat inatsisitigut inorsartunngortitaanatik.

Aatsaat taamaaliorutta nunatsinni naleqarnerulersitsineq tikissinnaavarput.

#Ataatsimoorluta #Peqatigiilluta #Siumut