Sulilernissatsinnut qilanaarpunga

Qinigaaffiit uannut pingajussaat aallartikkaluttualerpoq

– Qujavunga suleqqinnissannut tunuliaqutserneqarama uannut isumaqangaarpoq

– Qinigaaffik qaangiuttoq Inatsisartunut siulittaasuuneq uannut politikkikkut annerusumik saqqummerfiunngitsoq qaangiuppoq

– Suliaq ataqqinartoq inuttut misilittakkanik annertuunik katersuiffiusoq qutsatigaara

– Tamatumuuna politikkikkut peqataaqqissinnaalernera qamanngavik qilanaarfigalugu ulloq aallartippara

– Tamannguassi ulloq nuannersumik atorisiuk

Asannittumik,

Vivian Motzfeldt,
Inatsisartunut ilaasortaq

Paartoq.gl allappoq: “Inatsisartuni Siulittaasuuneq akeqarpoq…”

Paartoq.gl-imi ullumi una atuarneqarsinnaavoq:

“Inatsisartunut siulittaasuuneq akeqarpoq. Atorfik ataqqinartoq, partiilersorfiunngitsoq, Inatsisartuni ilaasortat pitsaanerpaamik sullinneqarnissaannik qulakkeerinninniarfiusoq, Inatsisartullu suliaasa ataqatigiissaakkamik torersumillu suliarineqarnissaannik isumannaarinniffiusoq – tamatigut tassani inissimasumut qinersinerni qinersisit ikiliartuaarnerini kinguneqartarsimavoq – ataaseq eqqaassanngikkaanni.

Inatsisartunut qinerseriaaseq ullumikkut najoqqutarisarput 1999-imi inatsisinngorluni atulerpoq. Piffissami taamanerniilli Inatsisartunut siulittaasuusarsimasut tamangajaavimmik qinersinerup tulliini qinerneqartarnermikkut kinguariartuaannarput, ataaseq kisimi pinnani. 

1999-imiit maannamut Inatsisartuni Siulittaasuusarsimasut qinersinerup tulliani qanoq angusaqartarsimanersut misissoraanni, ima qinerneqartarnerat allanngorpoq:

Johan Lund Olsen, 1999-imi qaammatialunni Inatsisartuni Siulittaasuusoq
1999-imi 443-inik taaneqarpoq, qinersinerulli tulliani 247-inut apparput.

Ole Lynge, 1999-imiit 2000 ilanngullugu Inatsisartuni Siulittaasuusoq
1999-imi 173-inik taaneqarpoq, qinersinerulli tulliani 86-inut apparput.

Daniel Skifte, 2001-imi 2002-milu Inatsisartuni Siulittaasuusoq
1999-imi 1251-inik taaneqarpoq, qinersinerulli tulliani qinigassanngortinnani.

Jonathan Motzfeldt, 2002-imiit 2008-imut Inatsisartuni Siulittaasuusoq
2002-imi 709-inik qinerneqarpoq, 2005-imi 520-inut apparput kiisalu 2009-imi qinersinermi 91-inik taanneqarluni.

Ruth Heilmann, 2008-imiit 2009-imut Inatsisartuni Siulittaasuusoq
2005-imi 183-inik qinerneqarpoq, 2009-imi 142-inut apparput, kingornalu 2013-imi 111-inut apparsinnarlutik 2014-imi 110-inut apparput.

Josef Motzfeldt, 2009-imiit 2013-imut Inatsisartuni Siulittaasuusoq
2005-imi 1629-inik taaneqarpoq, 2009-imi 155-inut apparput, 2013-imilu qinigassanngortinnani.

Lars Emil Johansen, 2013-imiit 2018-imut Inatsisartuni Siulittaasuusoq
2005-imi 701-inik qinerneqarpoq, 2013-imi 400-inik qinerneqarluni 2014-imi 193-inut apparput.

Hans Enoksen, 2018-imi qaammatialunni Inatsisartuni Siulittaasuusoq
2018-imi 2531-inik taaneqarpoq 2021-imi 1471-inut apparput

Vivian Motzfeldt, 2018-imiit 2021-imut Inatsisartuni Siulittaasuusoq
2014-imi 153-inik qinerneqarpoq, 2018-imi 206-inut qaffapput 2021-imilu 237-inut qinersisai qaffaqqillutik. 

Taamaalilluni Inatsisartunut siulittaasuujunnaartussaq Vivian Motzfeldt kisiartaalluni Inatsisartuni siulittaasuusarsimasuni 1999-imiit 2021-imut, Inatsisartunut siulittaasuuffik tigummiarsimavaa, qinersinerup tullissaani qinerneqartarnermigut qaffariaatigalugu.”

https://paartoq.gl/2021/04/19/inatsisartuni-siulittaasuuneq-akeqarpoq/

Qujanaq tapersersuisunut tamanut

Inatsisartunut qinigaaqqippunga – Qujanaq tapersersuisunut tamanut. Qinigaaffik qaangiuttoq Inatsisartunut siulittaasuuvunga, suliaq ataqqinartoq tamatigit pitsaasumik paaseqatigiiffiusumillu sulineq tamanit uanni qitiusimavoq.

Nuannaarpunga suleqqinnissannut tunuliaqutserneqarama.

Qinersineq naammassivoq Siumut isigisumik sulineq aallartissinnaanngorpoq.

Asannittumik,

Vivian Motzfeldt

Nunatsinni naleqarnerulersitsineq piviusunngussappat fabrikkini sulisut pingaartinnerullugit sulisoqartariaqarpoq!

”Aalisakkanik tunisassiornerit naleqarnerulersitsiviusumik ingerlanneqartassapput, tunissassiarineqartut suulluunniit sapinngisamik annertunerpaamik suliarereerlugit pisiniarfinni pisiarineqariaannanngortarnissaat siunertaralugu. Tamannali anguneqassappat pisariaqartinneqarpoq tunisassiorfinni sulisut ataavartumik piginnaanngorsarneqarlutillu ilinniartinneqarnissaannut aaqqissuussamik ingerlatsinissaq.” 
(Siumup Inatsisartunut qineqqusaarutaa 2021)

Nunatsinni innuttaasut 4.300-t sinneqartut aalisarneq, aalisakkanillu tunisassiorfinni nalittorsaanermik aalisakkanillu niueruteqarnermik inuuniuteqarput. 

Nunatsinni tunisassiorfiit tunitsiviillu 48-pput, suliffinnilu taakkunani inuppassuit, ullut tamaasa, amerlanerni ukioq kaajallallugu, sulisarput – ataqqinangaartumik nunatta pissarititaanik naleqarnerulersitsinermik suliaqarlutik. Tunisassiaallu taakku nunatta avataanut tunineqartarnerat tunngavigalugu aningaasanik nutaanik nunatsinnut pilersitsisuupput.

Politikkikkut qinikkanit kissaatigineqartuarpoq pisuussutitta uumassusillit sapinngisamik tunisassiassatut piareerlugit, taamaaliornermilu naleqarnerulersillugit avammut tunineqartarnissaat. 

Siumumi aamma uagut taamatut anguniagaqarpugut.  Illua tungaanili pissutsit piviusut – pisortat namminneq suliffeqarfiutaanni, Royal Greenlandimi suliffissuarni tunisassiorfiusuni annerni (arfinilinni) suliffeqarfiup nammineq misissuinerata takutippaa: Tunisassiornerup iluani sulisorisat suliaminnut tulluartumik ilinniagaqarsimasut pikkorissarsimasulluunniit 4%-inik ikinnerusut!!! 

Kisitsisit tunisassiorfinni namminersortunit pigineqartuni qularnanngitsumik taamatut aamma isikkoqassapput.

Aalisakkanik tunisassiornerit naleqarnerulersitsiviusumik ingerlanneqassappata, tunissassiarineqartullu suulluunniit sapinngisamik annertunerpaamik suliarereerlugit pisiniarfinni pisiarineqariaannanngortarnissaat siunertaralugu sulisoqassappat. Taava nassuerutigisariaqarparput tamanna anguneqassappat pisariaqartinneqangaarmat tunisassiorfinni sulisut ataavartumik piginnaanngorsarneqarlutillu ilinniartinneqarnissaannut aaqqissuussamik ingerlatsilernissaq.

Suliaq tamanna Siumumit pingaartillugu piviusunngortissavarput.  Partiillu allat peqatiseraagut,ataasimoorluta, suleqatigiiffigissagipput tunisassiorfinni, fabrikkini tunitsivinilu sulisartut pikkorissarneqaannaratik aalajangersimasumik ilinniartinneqartarnissaat.  Ilinniartitsinerit tamakku aamma najugaqarfik qimanngikkaluarlugu piumagaanni aaqqissuunneqarsinnaaneri suliarineqarsinnaavoq, taamaalilluni tunisassiorneq ingerlaavartoq annerusumik innarlernagu piginnaanngorsaanerit ilinniartitsinerillu ingerlanneqarsinnaasunngorlugit.

Nunarput kivitseqatigiinnikkut nukittorsassavarput – ataatsimoorutta angusassagut killeqanngillat. Qaa peqatigiitta #Ataatsimoorluta #Siumut.

Inussiarnersumik Inuulluaqqusillunga,


Vivian Motzfeldt
Siulittaasup tullia siulleq, Siumut

Øget forædling her i landet forudsætter at fabriksarbejderne bliver prioriteret!

”Forædling og merværdiskabelse skal være grundlaget ved fiske-produktion, dette skal udmunde i al slags produktudvikling som er færdiglavede og indkøbsklare forbrugsvarer, der står indkøbsklar i butikker for forbrugere. For at opnå dette, er det nødvendigt at der er en struktur, der gør at der gives løbende kompetencegivende uddannelser og kurser for ansatte.”
(Siumut’s Valgprogram, Inatsisartut 2021)

Der er 4.300 medborgere i vort land som beskæftiger sig med og lever af fiskeri, fiskeri relateret industri og handel med fiskeprodukter. 

På landsbasis har vi 48 fiskefabrikker og indhandlingssteder, og her arbejder rigtig mange mennesker hver dag, og de fleste steder – året rundt, med det ærefulde erhverv: At forædle og skabe merværdi ud af vort lands fiskeressourcer. 

De produkter som disse medarbejdere skaber bliver efterfølgende eksporteret, og indtjeningen fra disse produkter er det der skaber reel værditilvækst i samfundet.

Samtlige politikkere har et vedvarende ønske om at vort lands levende ressourcer, skal forædles så meget som muligt – og i samme ombæring skabe så megen merværdi som muligt – førend disse produkter eksporteres.

Sådanne målsætninger har vi også i Siumut. Men, på den anden side, så er det en realitet – at hos Selvstyrets offentligt ejede selskab Royal Greenland, der viser selskabets egne undersøgelser ved selskabets seks største fabrikker, at: Iblandt alle ansatte ved produktionen, er det under 4%!!! af de ansatte som har en produktions relevant uddannelse eller nødvendige kompetencegivende kurser.   

Tallene er højst sandsynligt ligeså tankevækkende hos de privatejede fiskefabrikker.

Hvis den højst mulige værdiskabelse skal ske indenfor fiskeindustrien, og flest mulige råvarer skal omdannes til færdigvarer, som er klar til direkte salg til forbrugerne, så må vi indrømme, at dette alene kan opnås ved at vi fokuserer på og prioriterer en kontinuerlig kompetenceudvikling af de ansatte ved fabrikkerne.

Dette vigtige arbejde vil vi fra Siumut gennemføre, og vi vil gerne invitere de andre partier med i dette arbejde, så vi i fællesskab samarbejder for at der udvikles målrettede uddannelsestiltag for fabriksarbejderne. Hvis viljen er der, mener vi også at disse uddannelsesforløb kan og bør arrangeres decentralt, således at de kontinuerligt kan gennemføres uden mærkbart at påvirke den igangværende produktion.

Sammen gør vi vort land stærkere – hvis vi står sammen er der ingen grænser for hvad vi kan opnå. Lad os vælge fællesskabet #Ataatsimoorluta #Siumut.

Med venlig hilsen,
Inussiarnersumik Inuulluaqqusillunga,


Vivian Motzfeldt
Politisk næstformand, Siumut