De 100 dage er gået – hvad vil Naalakkersuisut?

Af Vivian Motzfeldt, politisk næstforkvinde

Hvis vi som samfund skal videre med selvrespekten i behold, må vi lære at sætte fællesskabet først, påtage os samtalen og evne at indgå kompromisser

Vi venter stadigvæk spændt på, hvordan den nye koalition vil realisere alt det, de lovede under valgkampen. Indtil nu er det svært at se ændringer. Fremgang for alle, der blev lovet under valgkampen er svær at få øje på, og hvordan løfterne skal føres ud i livet.

Det er kutyme efter et valgt, at der gives det nye Naalakkersuisut arbejdsro i 100 dage. Fred og ro til at komme ind på deres nye ressort område. Nu er dagene gået – og vi kan som opposition begynde vores opgave og holde øje med Naalakkersuisuts arbejde, ikke mindst om landet styres på rette vis og følge op på det, der er blevet lovet. Og fortælle om, hvad vi selv vil.

Valgets temaer
De store og vigtige overskrifter under valgkampen har været mineraludvinding i Kuannersuit, fiskeriet og de store lufthavne. Og bedre levevilkår her i landet og højere velfærd. Finansieringen af valgløfterne kræver noget af os alle. Vi skal ikke kun bebo landet. Vi skal også både skabe en udvikling og nye indtjeningsmuligheder.

Under valgkampen har der ikke underligt været meget fokus på mennesker, der har behov for hjælp – og alle disse meget vigtige emner som skal løftes kræver et samarbejde på tværs af partierne. Det kræver noget af os allesammen, og at vi finder nye og diversificerede indtægter til vores land.

Efter valget kunne Naalakkersuisut-koalitionen fortælle os, at ’nultolerancen’ skal genindføres, og at dette skal forstås derhen, at alle tilsvarende projekter som Kuannersuit ikke kan realiseres.

Naalakkersuisut fortalte også befolkningen, at alle muligheder for olieefterforskning skal stoppes fuldstændigt. Selvfølgelig kan Naalakkersuisut med et flertal tage en sådan beslutning – hvis de vil. Men hvis koalitionen skal være oprigtig skal de fortælle os, hvordan vi så skal udnytte landets ressourcer – på lige fod med andre folkeslag – så vores økonomi kan blive større. For det er svært at forlige sig med, at vi som samfund stagnerer og i stadig større omfang sætter vores lid til andre.   

Vi ønsker handling
Koalitionen bør også være ærlig og fortælle os, hvilke planer de har for Sydgrønland, for eksempel. Lufthavn i Qaqortoq, som Inatsisartut allerede har besluttet bliver øjensynligt forhalet – hvor vi ved hvem der er modstandere af projektet – hvoraf flere sidder som medlemmer af Naalakkersuisut i dag.

Det ser heller ikke ud til, at man vil modernisere og udvikle fiskeriet i Sydgrønland. Omvendt ser det ud til, at rederier i Sydgrønland som genererer de fleste arbejdspladser, i stigende grad mister muligheder – og nu har set sig nødsaget til at lukke indhandlingen i Narsaq. Derfor; hvilke andre nye muligheder ser de for sig, og som kan skabe økonomisk vækst i Sydgrønland? Forholdende ser desværre ud til at blive stadig mere bekymrende.

Bekymringen blev kun større, da vi i forrige uge i avisen og radio kunne konstatere, at Naalakkersuisoq for Finanser – ved nærmest samtidig at fratage ansvaret fra Naalakkersuisoq for Erhverv – meldte ud, at hun søger input til nye idéer for fremtidige erhvervsmuligheder. Skal dette så forstås derhen, at det nu er Naalakkersuisoq for Finanser som har ansvaret for erhvervsområdet – og dermed frigjort de andre medlemmer af Naalakkersuisut for ansvaret? Eller skal det forstås derhen, at Naalakkersuisoq for Finanser er i en så stor vildrede, og koalitionen heller ikke har noget begreb om hvordan erhvervsområdet skal udvikles, at der søges råd udefra?

Der er ellers meget at samarbejde om
Siumut og Inuit Ataqatigiit har ellers mange værdier og visioner til fælles, og som vi kan samarbejde om. Da samtaler om en mulig regeringssamarbejde begyndte efter valget, lå vores værdier ellers ikke langt fra hinanden. Det eneste som vi ikke var enige om, var vores krav om en gennemførelse af høringen om Kuannersuit, der skal baseres på den lovgivning som vi alle har godkendt i Inatsisartut. Netop omkring dét blev vi utvetydigt informeret om, at Inuit Ataqatigiit fastholder deres valgløfte, nemlig at projekter med Kuannersuit skal stoppes straks.

Nu kan vi se, at processen bliver gennemført som Siumut har ønsket. Det er glædeligt, at Naalakkersuisut har forstået, at et land skal regeres ved lov, og ikke efter ens forgodtbefindende, heller ikke med påstande om noget andet under en valgkamp.

Finansloven
Når man skimmer Naalakkersuisuts forslag til finanslov igennem, bør man holde øje med deres tilgang til, hvorledes de vil realisere de mange valgløfter – for der står intet om, hvordan Naalakkersuisut vil realisere deres mange valgløfter.

Fiskerne i det kystnære hellefiskeri må være meget skuffede, da de under valgkampen ellers fik lovning på, at hellefiskeafgiften skulle fjernes. De af os der håbede på, at rejefiskeriet i Sydgrønland skulle genoptages, må nu kigge langt efter noget, der bare nogenlunde svarer til løfterne i det fremlagte finanslov. Hvis vi skal finde nogle få ændringer, skal vi virkelig benytte et lup. Der er lidt flere midler til ICC og Rådet for Menneskerettigheder.  

Vi kan se, at der på det basale plan er afsat midler til alderspensionister, men det kan ikke kaldes for ændringer. Den forrige Siumut-koalition har lavet forarbejdet, så vi kan kun være tilfredse med, at der er afsat midler til formålet.

Men i forslaget til finansloven er der medtaget mange udgifter, og ingen nye indtjeningsmuligheder.

Selvrespekten
Der bør være en vilje til samtalen og kompromissen om, hvordan vi kan være fælles om vores fremtid, og sikre det bedste betingelser for en mærkbar udvikling. Det kræver, at vi bevæger os væk fra urokkelige opfattelser. Vi har fra Siumut rakt hånden frem adskillige gange, og med betydelige kompromisser. Det er den egentlige mening med politik. Hvis vi skal sikre, at vores samfundet ikke skal stagnere helt, må vi evne at tale sammen og indgå kompromisser, for det er det vigtigste værktøj vi har. Det kan ikke være meningen, at vi skal forledes til at tro, at vi der lever her i landet i stigende omfang skal sætte vores lid til andre.      

Alle andre samfund har fokus på højest mulig autonomi. Vi er ikke anderledes. En reel udvikling kan ikke realiseres ved alene at sætte sit lid til andre. Vi skal tro på os selv og lære at sætte fællesskabet først når det er nødvendigt, hvis vi skal være verdensborgere med selvrespekten i behold.

Ullut 100-t qaangiussimalerput – Naalakkersuisooqatigiit sumut ingerlaniarpat?

All.: Vivian Motzfeldt, siulittaasup tullia siulleq

Inuiaqatigiittut ataqqinassuseqarluta ingerlaqqissagutta, ataatsimoorneq salliutissallugu ilikkartariaqarparput, oqaloqatigiinneq atulerlugu aamma naaperiaasinnaassuseqarneq piginnaaneqarfigalugu

Naalakkersuisooqatigiilersut qineqqusaarnermi neriorsuuterpassuatik qanoq periuseqarlutik piviusunngortissagaat suli pissangalluta utaqqivarput. Maannamut takujuminaappoq allannguineq, kikkullu tamat siuariarnerannik kinguneqartussamik qineqqusaarsimanerup neriorsuuterpassuaqarfiusimasup qanoq ilusilerniarneqarnera.

Qinersereernerup kingorna ileqquusarpoq Naalakkersuisunngortut ulluni 100-ni eqqissillutik sulinissaminnut periarfissinneqartarnerat, taamaaliornikkut Naalakkersuisuulersut eqqissillutik oqartussaaffigilikkatik pulaffigilertornissaannut periarfissaqartinneqarnerat pisarpoq. Maannali ullut taakku qaangiussimalerput – illuatungiliuttutullu pisussaaffivut malillugit sulinerput aallartissinnaanngorparput, tassa Naalakkersuisut sulinerat nakkutigissallugu pingaartumillu nunatta ingerlatitaanerani naalakkersuinikkut aqqutit eqqortut atorlugit neriorsuutaasimasut malersussallugit minnerunngitsumillu uagut nammitsinnik qanoq iliorumanitsinnik oqaluttuassalluta.

Qineqqusaarnermi sammisat

Qineqqusaarnermi qulequttat pingaarnertut inissisimasut annertuullu tassaasimapput Kuannersuarni aatsitassarsiornissamut, aalisarnermut kiisalu mittarfissuarnut tunngasuteqartut. Aamma nunami maani inuuniarnikkut oqinnerusumik atugaqarnissaq kiisalu atugartuussutsip qaffanneqarnissaa. Tamakkununnga aningaasat pisariaqartilluinnakkavut piumasaqarput nuna inuuffigisarput najuinnarnagu ineriartortillugu aningaasarsiorfigisariaqaripput.

Qineqqusaarneq inuit immikkut sernersorneqartariaqartut atugaannut imaannaanngeqisunut tupinnanngitsumik tunngasimaqaaq – qulequttalli pingaaruteqarluinnartut kivinneqartariaqarput, partiillu tamaasa akimorlugit tamatta iliuuseqarfigiumasavut  nunatta aningaasarsiornikkut assigiinngisitaartumik ingerlanneqartariaqarnerannik piumasaqarfigaatigut.

Qineqqusaareernerup kingorna naalakkersuisooqatigiilersut oqariartorfigaatigut aatsitassarsiornerup iluani ’nultolerance’ eqquteqqinneqassasoq, tamannalu ima paasineqartariaqarpoq suliniutit Kuannersuakkutut ittut tamarluinnarmik periarfissinneqassanngitsut.

Naalakkersuisooqatigiilersut aamma oqariartorfigaatigut nunatsinni tamarmi uuliasiorsinnaanermut periarfissat mattunneqarluinnartariaqartut.  Soorunami naalakkersuisooqatigiilersut amerlanerussuteqarnertik atorlugu taamatut mattussisinnaatitaapput – piumagunik. Unneqqarissagunilli taava oqaluttuuttariaqarpaatigut nunatta pissarititai atorluarlugit – inuiaat allat naligalugit – qanoq atuissanersugut, aningaasarsiornitta ineriartuutigisinnaasaanik, inuiattummi unittuuginnarnissarput allanillu anneruleraluttuinnartumik isumalluuteqaannalernissarput tamatsinnut akuersaarnartuunngimmat.

Iliuuseqartoqassasoq kissaatigaarput

Aamma unneqqarillutik oqaluttuuttariaqarpaatigut, assersuutigalugu nunatta kujataani qanoq pilersaaruteqarnerminnik. Qaqortup mittarfissaa Inatsisartunit aalajangiiffigineqareernikoq – suli piviusunngortinneqarnissaa kinguaraluttuinnartutut misinnarsivoq, aammami kikkut tassunga akerliulluinnartut naluneqanngillat – taakkulu maanna arlariinngorlutik naalakkersuisuni ilaasortanngornikuupput.  

Kujataani aalisakkerinermik ingerlatsinermi aamma nutaaliortoqarniarpasinngilaq, akerlianik aalisartitseqatigiit kujataani suliffissaqartitsinerpaat taakku periarfissaarutsikkiartuinnartitaasutut isikkoqarput – maannalu allatut ajornartumik Narsami tunisassiorfitsik matusimallugu. Taamaammat Naalakkersuisut kujataani periarfissanik sunik allanik nutaanik, aningaasarsiornerullu siuariartuutigisinnaasaanik pilersitsiniarpat? Ila ajoraluartumik pissutsit ernumanarsiartuaartutut isikkoqarput.

Taamatut ernumaammerneq annertuseriaannarpoq sapaatip akunnerata siuliani aviisimi atuarneqarsinnaasutut radiumilu tusaaneqarsinnaasutut Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup inuussutissarsiutaasinnaasunik isumassarsianik nutaanik – Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq suliassaqarfianik arsaarlugulusooq – tamanut siunnersoqqulluni (ikioqqulluni) suaaruteqarmat. Imaappa inuussutissarsiornermut tunngasuni akisussaaffik maanna Aningaasaqarnermut naalakkersuisup tigusimagaa – naalakkersuisooqataasut arsaarlugit? Imaluunniit imaappa Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup qanoq iliuusissaaleqilluinnalerluni, Naalakkersuisooqatigiillu namminneq inuussutissarsiornikkut inerisaaneq nutaaq qanoq pilersissallugu nalulerluinnaqqissaaramikku, maanna kikkunnit tamanit siunnersoqqullutik saaffiginnittut?

Naapeqatigiiffissarpassuugaluarput

Siumut Inuit Ataqatigiillu tunngaviusumik naleqartitamikkut isummatigullu imminnut naapeqatigiiffissarpassuaqaraluarput. Qinersereernerup kingorna Naalakkersuisunngortitsinissaq pillugu oqaloqatigiinnerit aallartimmata naleqartitatigut immitsinnut qaneqaluta oqaloqatigiinnerit aallartippavut. Avissaarutituaraluguli uagutsinnit piumasaqaatigineqarmat Kuannersuarmut tusarniaanerup inatsisip atuuttup, tamatta akuerisimasatta, torersumik tamakkiisumillu naapertorlugu naammassineqassasoq. Tassanerpiaq ersarilluinnartumik ilisimatinneqarpugut Inuit Ataqatigiit qineqqusaarnermi neriorsuutigisimasartik attakkaat, tassalu Kuannersuarni suliniutip ingerlaannartumik unitsinneqarnissaa.

Maanna takuarput Siumup aallaqqaataaniilli oqariartuutigisaa malillugu inatsit naapertorlugu suliaq ingerlanneqartoq. Qujanarpoq tassani Naalakkersuisunngortut paasisimammassuk nunami inatsisit naapertorlugit ingerlanneqartumi asuli piumasaarsortoqarsinnaanngitsoq, qanorluunniit qineqqusaarnerup nalaani qinersisartunik uukapaatitsilluni uppertitsiniarsimagaluaraanni.

Aningaasanut inatsit

Aningaasanut inatsisissatut Naalakkersuisooqatigiit siunnersuutaat qimerluualaaraanni pingaarnertut qiviagassat tassaapput qineqqusaarnermi neriorsuutaasimasorpassuit qanoq ilusilersorniarneqarnersut – neriorsuutaasimasorpassuilli sunnguamilluunniit allannguiffigineqarniarnerannik ersittoqanngilluinnarpoq.

Qaleralinniat pakatsisimassaqaat qineqqusaarnermi  akitsuutip peerneqarnissaanik neriulersinneqarsimasut. Kujataani raajarniarnerup aallarteqqinneqarnissaanik neriulersinneqarsimasut ujariatsisimassaqaat, taamaaliortoqarnissaanimmi sunnguamilluunniit aningaasanut inatsisissatut siunnersuutigineqartumi ersittoqanngimmat. Allannguutaasinnaasut nassaarissagaanni allisitsiut angisooq atorlugu nassaarineqarsinnaapput. Tassaapput ICC-mut aningaasaliissutit kiisalu inuit pisinnaatitaaffiisa siunnersuisooqatigiiffiannut aningaasaliissutit qaffajallatsinneqarnerat.

Tunngaviusumik utoqqalinersianut aningaasat immikkoortinniarneqartut takusinnaavagut, tamannali allannguutitut taaneqarsinnaanngilaq. Siumup Naalakkersuisuutitaqarneraniilli sivisuumik suliarineqarlutik ingerlanneqarsimasut naammassisimasullu piviusunngortinneqarnissaannut aningaasanik illuartitsisoqarsimammat nuannaarutigiinnarsinnaavarput.

Aningaasanulli inatsit aningaasartuutissarpassuarnik imaqarpoq akerlianik aningaasarsiorfiusinnaasunik nutaanik tikkuussiffiunngilaq.  


Ataqqinassuseqarneq

Piumassuseqartoqartariaqarpoq oqaloqatigiinnissamut naaperiaanissamullu, inuiannut ineriartuutaasumik  alloriarnerit misinnassappata isummat nikeriarsinnaajunnaarsimasut nikisinneqartariaqarput. Siumumi naaperiaanerit annertuut isaattarsimavagut. Politikkip isumaa tassaniimmat, inuiaallu inooqataaffigisatta unittoortinneqannginnissaat qularnaarneqassappata oqaloqatigiinneq naaperiaanissamullu piumassuseqarneq sakkussani tamani pingaarnerpaajupput. Ilumoorsinnaanngilarmi nunami maani inuusugut isumaqalersikkiartuaarneqartuassagutta aningaasarsiornikkut allanik isumalluuteqarnerup qaffakkiartuaarnissaanik imalimmik inuuneqariartuinnassasugut.

Inuianni kikkunni tamani nammineersinnaassutsip sapinngisamik qaffasinnerpaaffissamiitsittuarnissaa qitiusarpoq, uagut allaanerunngilagut. Allanik isumalluuteqarneq ineriartornermik piviusumik malitseqarneq ajorpoq. Immitsinnut upperineq ataatsimoorfiusariaqartunilu ataatsimoorneq ilikkartariaqarparput, nunarsuarmi allatuulli ataqqinassusilimmik inooqataassagatta.

Sulilernissatsinnut qilanaarpunga

Qinigaaffiit uannut pingajussaat aallartikkaluttualerpoq

– Qujavunga suleqqinnissannut tunuliaqutserneqarama uannut isumaqangaarpoq

– Qinigaaffik qaangiuttoq Inatsisartunut siulittaasuuneq uannut politikkikkut annerusumik saqqummerfiunngitsoq qaangiuppoq

– Suliaq ataqqinartoq inuttut misilittakkanik annertuunik katersuiffiusoq qutsatigaara

– Tamatumuuna politikkikkut peqataaqqissinnaalernera qamanngavik qilanaarfigalugu ulloq aallartippara

– Tamannguassi ulloq nuannersumik atorisiuk

Asannittumik,

Vivian Motzfeldt,
Inatsisartunut ilaasortaq

Paartoq.gl allappoq: “Inatsisartuni Siulittaasuuneq akeqarpoq…”

Paartoq.gl-imi ullumi una atuarneqarsinnaavoq:

“Inatsisartunut siulittaasuuneq akeqarpoq. Atorfik ataqqinartoq, partiilersorfiunngitsoq, Inatsisartuni ilaasortat pitsaanerpaamik sullinneqarnissaannik qulakkeerinninniarfiusoq, Inatsisartullu suliaasa ataqatigiissaakkamik torersumillu suliarineqarnissaannik isumannaarinniffiusoq – tamatigut tassani inissimasumut qinersinerni qinersisit ikiliartuaarnerini kinguneqartarsimavoq – ataaseq eqqaassanngikkaanni.

Inatsisartunut qinerseriaaseq ullumikkut najoqqutarisarput 1999-imi inatsisinngorluni atulerpoq. Piffissami taamanerniilli Inatsisartunut siulittaasuusarsimasut tamangajaavimmik qinersinerup tulliini qinerneqartarnermikkut kinguariartuaannarput, ataaseq kisimi pinnani. 

1999-imiit maannamut Inatsisartuni Siulittaasuusarsimasut qinersinerup tulliani qanoq angusaqartarsimanersut misissoraanni, ima qinerneqartarnerat allanngorpoq:

Johan Lund Olsen, 1999-imi qaammatialunni Inatsisartuni Siulittaasuusoq
1999-imi 443-inik taaneqarpoq, qinersinerulli tulliani 247-inut apparput.

Ole Lynge, 1999-imiit 2000 ilanngullugu Inatsisartuni Siulittaasuusoq
1999-imi 173-inik taaneqarpoq, qinersinerulli tulliani 86-inut apparput.

Daniel Skifte, 2001-imi 2002-milu Inatsisartuni Siulittaasuusoq
1999-imi 1251-inik taaneqarpoq, qinersinerulli tulliani qinigassanngortinnani.

Jonathan Motzfeldt, 2002-imiit 2008-imut Inatsisartuni Siulittaasuusoq
2002-imi 709-inik qinerneqarpoq, 2005-imi 520-inut apparput kiisalu 2009-imi qinersinermi 91-inik taanneqarluni.

Ruth Heilmann, 2008-imiit 2009-imut Inatsisartuni Siulittaasuusoq
2005-imi 183-inik qinerneqarpoq, 2009-imi 142-inut apparput, kingornalu 2013-imi 111-inut apparsinnarlutik 2014-imi 110-inut apparput.

Josef Motzfeldt, 2009-imiit 2013-imut Inatsisartuni Siulittaasuusoq
2005-imi 1629-inik taaneqarpoq, 2009-imi 155-inut apparput, 2013-imilu qinigassanngortinnani.

Lars Emil Johansen, 2013-imiit 2018-imut Inatsisartuni Siulittaasuusoq
2005-imi 701-inik qinerneqarpoq, 2013-imi 400-inik qinerneqarluni 2014-imi 193-inut apparput.

Hans Enoksen, 2018-imi qaammatialunni Inatsisartuni Siulittaasuusoq
2018-imi 2531-inik taaneqarpoq 2021-imi 1471-inut apparput

Vivian Motzfeldt, 2018-imiit 2021-imut Inatsisartuni Siulittaasuusoq
2014-imi 153-inik qinerneqarpoq, 2018-imi 206-inut qaffapput 2021-imilu 237-inut qinersisai qaffaqqillutik. 

Taamaalilluni Inatsisartunut siulittaasuujunnaartussaq Vivian Motzfeldt kisiartaalluni Inatsisartuni siulittaasuusarsimasuni 1999-imiit 2021-imut, Inatsisartunut siulittaasuuffik tigummiarsimavaa, qinersinerup tullissaani qinerneqartarnermigut qaffariaatigalugu.”

https://paartoq.gl/2021/04/19/inatsisartuni-siulittaasuuneq-akeqarpoq/

Qujanaq tapersersuisunut tamanut

Inatsisartunut qinigaaqqippunga – Qujanaq tapersersuisunut tamanut. Qinigaaffik qaangiuttoq Inatsisartunut siulittaasuuvunga, suliaq ataqqinartoq tamatigit pitsaasumik paaseqatigiiffiusumillu sulineq tamanit uanni qitiusimavoq.

Nuannaarpunga suleqqinnissannut tunuliaqutserneqarama.

Qinersineq naammassivoq Siumut isigisumik sulineq aallartissinnaanngorpoq.

Asannittumik,

Vivian Motzfeldt

Nunatsinni naleqarnerulersitsineq piviusunngussappat fabrikkini sulisut pingaartinnerullugit sulisoqartariaqarpoq!

”Aalisakkanik tunisassiornerit naleqarnerulersitsiviusumik ingerlanneqartassapput, tunissassiarineqartut suulluunniit sapinngisamik annertunerpaamik suliarereerlugit pisiniarfinni pisiarineqariaannanngortarnissaat siunertaralugu. Tamannali anguneqassappat pisariaqartinneqarpoq tunisassiorfinni sulisut ataavartumik piginnaanngorsarneqarlutillu ilinniartinneqarnissaannut aaqqissuussamik ingerlatsinissaq.” 
(Siumup Inatsisartunut qineqqusaarutaa 2021)

Nunatsinni innuttaasut 4.300-t sinneqartut aalisarneq, aalisakkanillu tunisassiorfinni nalittorsaanermik aalisakkanillu niueruteqarnermik inuuniuteqarput. 

Nunatsinni tunisassiorfiit tunitsiviillu 48-pput, suliffinnilu taakkunani inuppassuit, ullut tamaasa, amerlanerni ukioq kaajallallugu, sulisarput – ataqqinangaartumik nunatta pissarititaanik naleqarnerulersitsinermik suliaqarlutik. Tunisassiaallu taakku nunatta avataanut tunineqartarnerat tunngavigalugu aningaasanik nutaanik nunatsinnut pilersitsisuupput.

Politikkikkut qinikkanit kissaatigineqartuarpoq pisuussutitta uumassusillit sapinngisamik tunisassiassatut piareerlugit, taamaaliornermilu naleqarnerulersillugit avammut tunineqartarnissaat. 

Siumumi aamma uagut taamatut anguniagaqarpugut.  Illua tungaanili pissutsit piviusut – pisortat namminneq suliffeqarfiutaanni, Royal Greenlandimi suliffissuarni tunisassiorfiusuni annerni (arfinilinni) suliffeqarfiup nammineq misissuinerata takutippaa: Tunisassiornerup iluani sulisorisat suliaminnut tulluartumik ilinniagaqarsimasut pikkorissarsimasulluunniit 4%-inik ikinnerusut!!! 

Kisitsisit tunisassiorfinni namminersortunit pigineqartuni qularnanngitsumik taamatut aamma isikkoqassapput.

Aalisakkanik tunisassiornerit naleqarnerulersitsiviusumik ingerlanneqassappata, tunissassiarineqartullu suulluunniit sapinngisamik annertunerpaamik suliarereerlugit pisiniarfinni pisiarineqariaannanngortarnissaat siunertaralugu sulisoqassappat. Taava nassuerutigisariaqarparput tamanna anguneqassappat pisariaqartinneqangaarmat tunisassiorfinni sulisut ataavartumik piginnaanngorsarneqarlutillu ilinniartinneqarnissaannut aaqqissuussamik ingerlatsilernissaq.

Suliaq tamanna Siumumit pingaartillugu piviusunngortissavarput.  Partiillu allat peqatiseraagut,ataasimoorluta, suleqatigiiffigissagipput tunisassiorfinni, fabrikkini tunitsivinilu sulisartut pikkorissarneqaannaratik aalajangersimasumik ilinniartinneqartarnissaat.  Ilinniartitsinerit tamakku aamma najugaqarfik qimanngikkaluarlugu piumagaanni aaqqissuunneqarsinnaaneri suliarineqarsinnaavoq, taamaalilluni tunisassiorneq ingerlaavartoq annerusumik innarlernagu piginnaanngorsaanerit ilinniartitsinerillu ingerlanneqarsinnaasunngorlugit.

Nunarput kivitseqatigiinnikkut nukittorsassavarput – ataatsimoorutta angusassagut killeqanngillat. Qaa peqatigiitta #Ataatsimoorluta #Siumut.

Inussiarnersumik Inuulluaqqusillunga,


Vivian Motzfeldt
Siulittaasup tullia siulleq, Siumut