Siuariarnissamut tunngaviliisuusussat

Inuiattut nammineernerorusukkutta allanik isumalluutissaqanngilagut, ikittuinnaangattalu ikioqatigiinnerulluta immitsinnullu tusarnaarnerulluta  ingerlatseriaaseqartariaqarpugut.


Piumagutta

Soorunami piumagutta uagutsinnut maani nunami piffissarititaasoq atorsinnaavarput unnerluttaqattaarnermut, allallu atukkavut pillugit pisuutittaqattaarnerannut. Taamaattariaqanngilarli, nunarpummi siuariassappat inui suleqatigiissinnaasariaqarput sumullu ingerlanissartik peqataaffigalugu piginneqataaffigisutullu misigitinneqarlutik inerisaaqataaffigisariaqarpaat. Tassungali killissinnaaqqulluta piffissaq aggersoq atortariaqarparput oqaloqatigiinnerit uagutsinnuinnaq sammisut oqalligisineratigut. Piffissami nutaajunerusumi politikkikkut isumaqatigiinngissutit manngertiinnarluni nikeriarusunnanilu aaliangiunneqartartut inuiannik avissaartuuttariaqanngitsunit avissaartitsisimasoq iliuuseqarfigisariaqarparput, tassaniiginnaruttami arlaannatsinnulluunniit pissarsiassaqarfiunngitsumi inissisimanissarput toqqarsimassavarput, tamannalu arlaannattaluunniit kissaatiginngilaa ataavartuutikkumanagulu – Tikikkumasaq pingaarnersiuilluni oqallisigineqartariaqarpoq – Atukkat inuiannik anniartitsisimasut piffissalikkamik oqallisigineqarlik tamattalu isumaqatigiissuteqarfigisigu piffissaq aaliangersimasoq tassunga atorneqassasoq – Piffissarli tassunga atoqqusarput qaangiuppat tulliussimassaaq inuiaat siumut sammisumik aaqqissugaasumillu sumunnarusunnermik oqallinnerat – Inuiaqatigiinukua qanoq ittut pilersikkumagivut – Sineriassuarput pisuussutinik ulikkaartoq qanoq isumatusaarenerpaamik atorumavarput – Meeqqatsinnik perorsaanermi naleqartitat qanoq ittut toqqammavigissavagut – Ilinniartitaanikkut pisariaqartitavut nunap inuinik inuttalersorneqassappata suut suut pingaarnertut inerisaaffigisariaqarpavut – Aningaasarsiorneq eqaannerusoq qanoq pilersissinnaavarput ilarpassuilu ilanngullugit.

Tamanna isumaqatigiissutigisinnaagutsigu taamaalilluta oqaloqatigiinnissamut tunngavissat pingaarnersaat toqqammavississimassavarput. Nunarpummi siuariassappat inui ataqqeqatigiiffiusumik inerniligiigaariinngitsunillu oqallissinnaasariaqarput, tamannalu pisariaqartinneqaqisoq tamatta malugisinnaavarput. Oqaloqatigiinnermut isummanullu allanngorartunut tikilluaqqusineq annerusoq ilikkartariaqarparput.  Kingumut qivialaassaguma piffissani assigiinngitsuni inuiaat oqallinnerat oqalliseriaasiallu annertoorujussuarmik allanik pisuutitsinermik imaqartarsimavoq – Qallunaat pisuupput… Oqartussat pisuupput… Qinikkat pisuupput.. Atorfilittat pisuupput… Nunasiaataasimanerput pisuuvoq… Kingullertigullu ukiunut 300-rujunut utersaarluta Hans Egedep nunatsinniikkami siulitsinnut pissusilersuutigisimasai pisuutinniarneqalerput. Qanorluunniit iliorutta Hans Egedep orninnavianngilaatigut iliuutsini utoqqatsissutigiartorlugit, piffissarlu pineqartoq tamakkiisumik tutsuiginartumillu iliuutsit naapertuilluarnerusimanersut qulaarneqarnavianngillat. Inuiaqatigiittut anigortarsimasavut ingerlaqqinnissamullu tunngavissaqalersitsisarsimasut  amerlaqaat – taassumaannaap takutippaatigut piffissanngoraangat ataatsimoorsinnaassutsip nukissaqalersittarsimagaatigut. Taamaattumik isumaqarpunga piffissanngorsimasoq nutartigaasumik ineriartorfiusumillu illinerit uterfigineqassappata oqaloqatigiinneq annerusoq tikilluaqqusariaqaripput.

Ataqqeqatigiiffiusumik oqaloqatigiinneq, tatigeqatigiinneq, ammasumik periuseqarluni ingerlatsineq – taakkuusariaqarput siunissatta oqaloqatigiinnikkut siunnerfilersornissaani tunngaviusariaqartut. Aamma soorunami taamaappoq Siumup ingerlanneqarnera eqqarsaatigalugu – tamanna ullumikkut ajoraluartumik angujuminaappoq – allanngortitsinngikkutta.

Peqatigiilluta

Allanngortitsinissamut siunissamullu peqatigiiffiunerusumut piareersimagutta, taava ujartortariaqarparput qanoq ililluta, peqatigiilluta, pitsaanerusumik sinaakkusersorsinnaaneripput nunatta inui ineriartortitseqataanissamut piginneqataasutut misigisimatilernissaat.

Aamma ilisimaaraarput nunami siuttuusut suna tamarmi siumoortumik nalunngereertanngimmassuk, aamma suna tamaat ilisimasaqarfigereertanngimmassuk. Taamaammat ullutsinnut tulluarnerusumik ilisimasat, misilittakkallu pioreersut maani nunatsinni pigeriikkagut, qanoq iliornikkut nunatta ingerlatitaanerani akuutinneqarnerunissaannut ujartorneqartariaqarput. Nassuerutigalugu inoqarmat ilisimasarpassualinnik tunniusseqataarusukkaluartunik, immaqa naalakkersuinikkut toqqaannaq peqataarusussuseqanngikkaluartik.

Eqqaamassavarputtaaq inuit pisariaqartimmassuk ilorlikkut atukkat pillugit oqallisigissallugit. Taamugaannarli pinata, aamma qulequttat suut itisuumik samminiarnerlugit oqallisigisariaqarparput pingaarnersiorlugit – minnerunngitsumik soorunami qulequttat makku ilaatillugit: Perorsaaneq, Pitsaasumik inuuneqarneq, Susassareqatigiinneq. Tamanna pisariaqartipparput – aamma Siumumi.

Peqatigiillutalu ineriartornermik pingaartitsinerput pimoorukkutsigu, taava partiit siuttuinik isumasioqatigiissitsisarluni periuseqarneq atornerusariaqalerpoq, soorlu assersuutigalugu isumaginninnikkut aaqqitassarpassuit ukiunut arlariinnut periusissiamik nutaanik anguniagassanik siunnerfileeqatigiinnissaq pisariaqartinneqangaaraluartoq. Taamatut ukiunut arlariinnut anguniagalersuinissanik suliaqarneq Inatsisartut ataatsimiinnissaat utaqqeqqaanngikkaluarlugit ingerlaavartumik suliarineqarsinnaapput. Taamaaliornikkut isumaqarpunga qulequtarpassuit pillugit paaseqatigiineq annerusoq tikikkiartorsinnaangaluaripput – aamma Siumup iluani tamanna pisariaqartipparput.

Ataqqeqatgiinneq

Nunami innuttaasut qinersinermikkut qinikkanik sinniisoqarlutik oqartussaaqataaffigalugu ingerlatsivigineqartumi inooqataavugut – qujarnartumik. Taamatullu ingerlatseriaaseqarluni sulinermi, qitiutillugu pisariaqartinneqarluinnartoq tassaavoq Inatsisartut Naalakkersuisullu suleqatigiilluarnissaat – ataqqeqatigiiffiusumik.

Taamatut demokratiimik tunngaveqarluni ingerlatsinermi Inatsisartut pisussaaffeqarput naalakkersuisut ingerlatsinerannut nakkutilliissallutik, taamaammat eqqaamassavarput nakkutilliisussaatitaanerup ajornartinniarneqarneri tamaviisa Nunatsinni oqartussaaqataaneq innarleriarneqartarmat. Taamaammat innuttaasut aamma pisariaqartippaat Inatsisartut Naalakkersuisullu ataqqeqatigiinnermik, pissaanerullu pingasunngorlugu avissimaneqarneranik paasinniffiusumik suleqatigiinnikkumassusermik peqarlutik sulisut takussallugit.

Tupinnanngilarmi innuttaasut, qinersisartut, naatsorsuutigimmassuk qinikkat suleqatigiissinnaassasut. Tamanna aamma Siumumi atuuppoq. Tamannali angusaqarfiusumik ingerlanneqassappat pisariaqartinneqartoq tassaavoq oqaloqatigiilluarnissamut piumassuseqarnissaq – eqqaamassavarpummi oqaaseqapallariarluni taasititsipallattarnerit taakku atugaavallaaleraangata ingerlatsineq tusiapilertarmat.

Taamaammat immitsinnut naalleraanneq piunnaarlugu – ataatsimoorfiusinnaasut qitiusariaqarput. Taamak ikitsigigatta immitsinnut mianersuunnissarput isumatusaarneruvoq. Manngertiinnarluni nikikkumajunnaartarneq – avissaartuukkaluttuinnarnermillu pilersitsisarneq – taakku kisiisa aqqutissaasutut nalilertarunnaartigit – aamma Siumumi.

Ataatsimoorusunneq piusariaqarpoq

Aamma puigussanngilarput inuiaqatigiittut ikittunnguunerput aallaavigalugu allanit annermik ataatsimoorfiusinnaasut ujartortariaqaratsigit, immitsinnut illersorsinnaajumalluta.

Ilisimatigu aamma inoqarmat, qularnanngitsumillu suleqatigeeqarmat, Nunatsinni innuttaasut avissaartuuttussanngorlugit inissinnissaannik suliniuteqartunik, inuiaammi avissaartuussimasut tamatigut ajugaaffigiuminarnerusarmata. Taamatut suliniuteqartut soorunami ajugaatissanngilagut – ajugaatissanngikkutsigillu ataatsimoorusunneq pimoorussamik annertunerujussuarmik tamatta ujartortariaqarparput – aamma Siumumi.

Ataatsimoorusunneq pingaartikkutsigu taava sapinngisamik annertunerpaamik katersuuffiusinnaasumik siuttoqarnissaq allaqqunneqarsinnaanngilaq – soorunami, apeqqutaaginnalerpoq peqatigiinneq, peqataatinneqarneq, ataqqeqatigiinneq, oqartussaaqataanermillu tunngavilimmik aallaaveqarluta ingerlatsinerput qanoq pimoorutsigineripput.

Vivian Motzfeldt,
Siumut

Forudsætninger for Fremskridt

Hvis vi som et folk vil have mere selvbestemmelse, har vi kun hinanden at regne med, og da vi ikke er mange, må vi hjælpe hinanden mere, og have viljen til at lytte mere til hinanden.


Hvis vi vil

Vi har selvfølgelig mulighed for at bruge den tid der er forundt os her på jorden, til at beskylde hinanden for det ene og det andet, og ikke mindst give andre skylden for de vilkår og forhold vi lever med. Men det behøver ikke at være sådan, hvis der skal skabes fremskridt for vort land, skal vi kunne samarbejde og føle at vi er med til at definere hvor vi er på vej hen, så vi alle kan have en følelse af at være medejere til udviklingen. Men for at vi kan nå dertil, må vi bruge den næstkommende tid på at italesætte og debattere emner som udelukkende handler om os selv.

I de senere år har måden hvormed politiske uenigheder håndteres, hvor man er stålsat på sin egen position og ikke ønsker at rykke sig, medført splittelse i befolkning – en unødvendig splittelse som vi bliver nød til at rette op på. Alternativet, hvor vi forbliver i den nuværende situation vil være at vælge et ståsted hvor der ikke er gevinst for nogen, og det tror jeg ikke der er nogen der ønsker at fastholde.

Den målsætning vi gerne vil opnå, må vi finde ved at have en prioriteret debat. De forhold som har skabt smerte i befolkningen skal drøftes, men i en defineret periode, og når så vi har brugt tiden i den periode på at italesætte forholdene så må det næste være, at vi lægger det bag os og vi som befolkning fokuserer på det fremadrettede og på en struktureret måde for talt om hvor vi så vil hen: Hvilket samfund er det vi ønsker at skabe? Hvordan vil vi bruge alle de rigdomme som findes langs vores langstrakte kyst? Hvilke værdier skal opdragelsen af vore børn bygge på? Hvilke kritiske funktioner skal vi prioritere og målrettet uddanne landets egen befolkning til at varetage? Hvordan skaber vi en mere sund og fleksibel økonomi? Osv.

Hvis vi kan enes om behovet for dette, så er vi faktisk enige om det mest grundlæggende for at fortsætte dialogen. For hvis vort land skal opleve reel fremdrift, så skal vi som befolkning kunne føre en debat som er baseret på gensidig respekt og som ikke har en forud defineret konklusion, og at der er behov for dette, føler vi alle.

Vi bliver nød til at lære at blive bedre til at byde samtale og forskelligartede meninger velkommen. Hvis jeg skal tage et tilbageblik, så har mange af vores samfundsdebatter det tilfældes, at de meget ofte indeholder beskyldninger om at det er `de andres skyld´… Det er danskernes skyld… Det er myndighedernes skyld… Det er de folkevalgtes skyld… Det er embedsmændenes skyld… Det er fordi vi har været koloniserede… Og, på det seneste er vi gået 300 år tilbage i tiden, da Hans Egede var i landet og beskylder de ugerninger der blev begået mod vore forfædre.  Uanset hvad vi gør, så kommer Hans Egede ikke tilbage for at undskylde eller beklage sine gerninger, og vi har ingen mulighed for på behørig vis og i fuldt omfang at kunne vurdere om hans gerninger vitterligt var berettigede eller ej.

De omvæltninger som den grønlandske befolkning har overkommet igennem tiderne, og det der har givet grundlaget for at vi kunne fortsætte med at overleve her i landet er meget forskelligartet – hvilket i sig selv viser at det netop, når det virkelig gælder, er fællesskabet – der giver os kræfterne.  Derfor mener jeg, at tiden er inde til – på en moderne og udviklende måde – igennem en større folkelig dialog, at ’vende kajakken’ og at vi kommer ’tilbage på slædesporet’.

En debat baseret på gensidig respekt og tillid, i en åben proces – det må være disse metoder der danner grundlaget for vores debatkultur om de fremtidige rammer for udviklingen af vort land. Og sådan forholder det sig naturligvis også i forhold til Siumut – forhold som på nuværende tidspunkt ikke er opnåelige – med mindre vi beslutter os for at ændre det.

I Fællesskab

Hvis vi er klar til forandring og til en fremtid hvor vi er mere fælles om udviklingen, så må vi finde ud af hvordan vi i fællesskab skaber bedre rammer for hvordan landets befolkning får en større følelse af at være medejere til den udvikling vi ønsker.

Vi ved også, at uanset hvem der leder landet, så vil man aldrig kunne forudsige alt og man kan heller ikke have al viden om alle emner. Derfor bør vi finde en mere passende måde at inddrage den viden og erfaring der allerede findes i landet, og finde veje for at sikre at disse kapaciteter delagtiggøres mere i driften af vort land. Lad os erkende og anerkende at der er mennesker med masser af viden og erfaring som de ellers gerne vil dele, men som ikke ønsker at deltage i en politisk proces.

Vi bør også huske på, at folk har behov for at tale om de ting der ligger dem nærmest på sinde. Men i stedet for at gøre det ’ud i det blå’, bør vi tale om og prioritere hvilke emner det er vi ønsker at drøfte – ikke mindst bør følgende emner inkluderes: Opdragelse, Det gode liv og Social samhørighed. Det har vi behov for at tale om – også i Siumut.

Hvis vi vitterligt vil en fælles udvikling, så vil en model hvor vi søger kompromiser på tværs af partiledelserne også være en metode der skal anvendes i meget videre omfang, f.eks. kunne alle de forhold og udfordringer vi har indenfor Socialområdet sagtens trænge til et flerårigt nationalt kompromis. Sådanne nationale strategier og deraf følgende kompromisser på de forskellige områder behøver jo ikke at afvente Inatsisartut’s samlinger for at blive forhandlet på plads. Jeg mener, at vi med en sådan fremgangsmåde kunne skabe fælles forståelse om en lang række politik-områder – det har vi også behov for internt i Siumut.

Gensidig respekt

Vi lever heldigvis i et demokratisk land, hvor vi har valgt at vort demokrati skal være baseret på Parlamentarisme. Med denne styreform er det en absolut forudsætning, at landets Parlament (Inatsisartut) og Regering (Naalakkersuisut) formår at samarbejde – med gensidig respekt for hinanden.

Med denne demokratiske styreform har Inatsisartut en forpligtelse til at skulle kontrollere Nalakkersuisut’s virke, derfor skal vi huske at hver gang at der ligges forhindringer for denne kontrolforpligtelse – så gøres der et forsøg på at skade vort lands demokrati. Derfor har befolkningen også behov for at se, at Inatsisartut og Naalakkersuisut med gensidig respekt for hinanden og med forståelse for magtens tredeling, altid udviser samarbejdsvilje overfor hinanden.

Det er ikke mærkeligt at befolkningen, vælgerne, regner med at de folkevalgte formår at samarbejde. Det gælder også for Siumut. Men hvis dette skal kunne lykkedes, så forudsætter det naturligvis at der er en vilje til at debattere og til at tale sammen – for vi skal huske på, at hvis man alt for ofte vælger at basere sin politik på, at hver især blot fremkommer med nogle udsagn og at man derefter hurtigst muligt går til afstemning, så skaber man selv en haltende arbejdsmetode.

Derfor må vi stoppe med at spænde ben for hinanden – det må være de emner som samler os, som er i centrum. Da vi er så få som vi nu er, er det at passe på og tage hensyn til hinanden det mest fornuftige. At man blot stålsat vælger ikke at ville rokke sig, skaber blot en – til stadighed – mere splittet situation, lad os holde op med at tro at en sådan fremgangsmåde er den eneste mulige – også internt i Siumut.

Viljen til fællesskab skal være der

Vi skal heller ikke forglemme, at fordi vi er det lille samfund som vi er, har vi et større behov for at lede efter og fokusere på det der samler, da vi har brug for at kunne forsvare os selv.

Lad os være opmærksomme på at der også er folk, og sandsynligvis grupper, som aktiv arbejder for at der er så meget splid internt i befolkningen som muligt, for en befolkning som er i splid med sig selv – er meget lettere at overvinde. Vi skal selvsagt ikke lade sådanne grupper vinde, men hvis ikke de skal sejre – så skal vi udvise viljen til fællesskab og vitterligt ønske fællesskabet i langt højere grad end i dag – også i Siumut.

Hvis vi oprigtigt vil fællesskabet, så kommer vi ikke uden om, at det selvfølgelig er en forudsætning at have en samlende leder. Spørgsmålet til os må derfor være – hvor vigtigt vi anser værdier som fællesskab, delagtiggørelse, gensidigt respekt, ønsket om medindflydelse og en inddragende ledelse.

Vivian Motzfeldt,
Siumut

Oqaatsivut pingaartittuarpakka kinaassuserpummi tassaniippoq!

Oqaatsivut pingaartittuarpakka – kinaassuserpummi tassaniippoq!

Inatsisartuni ilaasortaalerninniilli oqaatsitta pingaartinneqarlutik ineriartornissaat tamaviaarutigalugu qulequttat tassunga attuumassuteqartut arlalippassuit Inatsisartuni tusagassiuutitigullumi qaqittarsimavakka – Taamaaliornerali ajoraluartumik allaluarnermut allallu oqaasiinik ilinniarusunnginnermut sangutinneqartuartarput. Taamaammat ingerlaqqinnginninni ersarissumik naqissuserlara perorsagaagama inoqatinnik ataqqinnittuunissamik tamannalu attattuarakku allanillu ajattuinissannik isumaqarlunga qulequttamik qaqitsisarnikka tunngaveqanngilluinnarmata. Akerlianik inuit oqaloqatigisinnaasakka amerlaneroqqullugit allanillu ataqqinninnermik tunngaveqartumik allat oqaasiinik ilinniarnissara meeraninniilli pingaartittuarakkit tamannalu aamma meeqqannut ingerlateqqissimagakku.

Oqaatsit pissaaneqalersitsisuupput ilisimasanullu katersinermi aqqutaallutik – Nalunngilluinnarpara inuiannguani oqaatsivut atorlugit ingerlatsineq tamakkiisumik angussallugu immini suliassaasoq annertooq – Piumassuseqaraannili anguneqarsinnaasoq upperilluinnarpara, taamaammat taamak ikitsiginerput toqqammavilersuutigineqaraangat naammagineq ajorpara takussutissaqareerpormi soorlu Savalimmiuni tamanna tamakkiisumik atortinneqartoq, taamaaliorsimasullu imminnut ataqqigamik arlaannaataluunniit taamaattussaanera apeqqusersunngimmagu. Inuiaqatigiinni oqimaaqatigiinnginnerit pinngoriartulersarput periarfissat tunniunneqartut equngagaangata naapertuutinngikkaangatalu, oqartoqartuarporlu nunatsinni marluinnik oqaaseqartuusugut naak nalunngikkaluaripput marluinnik oqaaseqarnissaq kikkunnut piumasaqaataanersoq. Ullumikkut Namminersorlutik Oqartussat allaffissui qiviaraanni atorfiit neqeroorutigineqartut tamarluinnangajammik qallunaatut minnerpaamik oqaaseqartuunissaq allattariarsornikkut oqaluinnarnikkullu piumasaqaatitut inissisimasarpoq – Akerlianik ilisimalluinnarpara atorfilittarpassuaqartugut kalaallisut oqaaseqanngitsunik kalaallisullu oqaaseqartuunissamik piumasaqarfiunngitsunik.  Taamaammat marluinnik oqaaseqarneq inuiaqatigiit ilaannaanut piumasaqaataavoq tamannalu naapertuunnanilu oqimaaqatigiinnginnermik pilersitsisuuvoq inuppassuarnillu anniartitsisarluni.

Meeraaninniilli nalunngilara ilisimasat nuna killiit inuup naleqarnerulerneranut ilaatigut aqqutaasut ilisimatusaataasullu angussagukkit minnerpaamik qallunaat oqaasii kiisalu tuluit oqaasii ilikkartariaqarlugit. Savaateqarfimmi kalaallisuinnangajak oqaaseqarfiusumi peroriartorpunga allamiut oqaasiinik ilitsoqqussaqarnanga – taamaattorli ilinniartitaaneq pingaartikkakku ilisimasallu pigilerusutakka angurusutakkalu ilaatigut tassannga aallaaveqarmata oqaatsit arlariit atorsinnaanissai anguniartuarsimavara.

Oqaluttuarisaanermi allanngornerujussuit aqqusaarsimasavut inuppassuarnik akeqarsimasut anniartitsisimasullu nalunngilagut – Ikaarsaarnerit inuiappassuarni annerusumik minnerusumillu tamanit pilliuteqarfiullutillu nutaat pinngornerannik kinguneqartarput nutarterfiullutik, inuiaqatigiinnili nunarsuarmi ikinnerussuteqartunut allanngornerit sakkortunerujussuarmik aqqusaarneqartartut uatsinnut aamma atuussimapput. Pereersut pereerput ilinniarfiginngikkaanili kinguaariinnut kingornuttaganngortumik soriarsinnaanngitsutut inissinneq iliuuseqarfigilertunngikkaanni oqaluttuarisaanerup misigititai annernartut oqaluttuareqqinneqaqattaartutut ingerlersarput.

Nalunngilluinnarpara qallunaarpassuaqartoq nunatsinnut inuinullu asanningaarlutik tunniusimallutillu inooqataasunik sapinngisartillu naapertorlugu oqaatsitsinnik atuisunik – taakku kalaaleqatitut isigaakka.

Pisortat allaffissuini ingerlatsineq taassumallu iluani siunnersorterpassuit nunatsinnik ilisimasaqanngitsut qasserpassuit takunikuuakka. Atorfiit atorfissarsiuunneqartut nunaqavissut qinnuteqarfigisaat tikisitanit inuttalerneqartartut qasserpassuit takunikuuakka. Taava aperisariaqarpugut suna taamaaliornikkut anguniarneqassanersoq? Namminersorneq pillugu inatsit atuutsilersinneqarmat oqaatsitta pisortatigoortumik oqaasiunerisa naqissuserneqarnerat qasserpassuarnik neriulersitsisoq misiginikuuara. Piffissanngorpoq aaqqissugaasumik oqaatsitta ingerlatsinermi oqaasertusaavigineqarluni ineriartortinneqarnissaa. Ajornaqaaq Nunatta allaffissornikkut ingerlanneqarnerani inuiannut miliuunilikkaanut naleqqussarneqarnera tamaanga killeqartariaqarpoq – Nunatta ingerlatitaanerani umiarsuup aquttarfia aquuserneqartariaqarpoq inuinit ingerlanneqarsinnaaqqullugu.

Tupinnartuliaanngilaq oqaatsinik taakkulu ingerlatsinermi atorneqarnissaannik siunnerfilimmik sulinerup ingerlanneqarnissaannik angusaqarusunneq – Taamaattussaavoq suli tupinnarnerussooq taamak siunnerfeqarani ingerlaneq taamaattussaannartut isigilersimassagutsigu. Immitsinnut ajunngitsumik pinissarput pingaaruteqarpoq, taamaaliunngikkutta kiap allat taamak pissammatigut?!

Lad os være fælles om og slutte op om vigtigheden af vores identitet

Vi skal ikke svække men styrke vores identitet. Skal vi optræde med værdighed i den ganske verden, må vi til stadighed fremme vort eget udgangspunkt og udvikle vore grundlæggende værdier. Vi er så få, at vi nødvendigvis må styrke alle forhold der har en vital betydning for vores identitet som et anerkendt folk. Den omfattende partiloyalitet må ikke svække os, og skal ikke gøre os til tabere.

På verdensplan er vi 7,8 milliarder mennesker. Befolkningerne i de arktiske lande udgør godt og vel 4 millioner mennesker, ud af dem udgør Inuitterne, os selv, omkring 160.000 mennesker. Det betyder, at vi Inuitter i forhold til resten af menneskeden alene udgør 0,00002 %  Det er derfor ikke svært forestille sig at vore værdier, vores kultur og vort sprog som er grundstenene i vores identitet, ganske let – og ganske ubemærket for resten af verden – kan forsvinde eller blive fuldstændig udraderet. Derfor mener jeg, at nedsættelserne i de kommende år af bevillingerne til ICC bør ændres. Aldrig før har det været så vigtigt, at anerkende behovet for at vi i fællesskab styrker vore værdier og sammenholdet iblandt os – som et folk.   

Vi – Inuitter lever og bor spredt i et enormt, stort og mangfoldigt land med stort set ens og sammenlignelige levevilkår, samme ophav og identitet og ikke mindst døjer vi med ensartede problemer og barrierer. Vore problemer og sorger fylder til tider meget, da det er det som de vestlige folkeslags bevidsthed, ynder at beskæftige sig med, når det handler om vore anliggender. Hvem skal dog bemærke vores resiliens, eller anerkende og erkende vore styrker, hvis og når man uafladeligt fokuserer på alle de forhold, der splitter os?

Finansloven for 2020 blev vedtaget den 21. november 2019 af flertallet i Inatsisartut og derved fik det grønlandske folk en finanslov for det kommende år, således at udviklingen og samfundslivet kunne gå videre. Måske ikke en finanslov, der støttes af alle, men det er et af vilkårene i et demokrati. Det er nu engang flertallet, der beslutter de næste skridt.   

Noget af det sværeste indenfor politik vil altid være at få parter som står stålsatte og uforsonligt overfor hinanden til at mødes, at finde en balance og et kompromis, i en situation hvor midlerne er begrænsede – men kravene næsten uendelige. Alt imens vi jo alle ved, at vi ikke hver især kan få alt hvad vi ønsker os.

Vi har efterhånden i længere tid politisk oplevet en tid hvor kompromisser og fællesskabet fravælges, velvidende at vi selv er de eneste der kan rette op på denne situation, men hvor alle synes at afvente hvem der mon kommer med den første håndsrækning. Det bør ikke udelukkende handle om at skabe flertal, men at finde frem til og sammen skabe de fælles tiltag der kan skabe mere sammenhørighed i befolkningen, idet summen af vort fællesskab er meget vigtigere end den enkeltes partifarve. Det netop her, at jeg mener at vi må tillægge en værdibaseret tilgang i vore diskussioner om hvordan vi former og udvikler vores fælles fremtid.

Vi bør ikke udelukkende fokusere på de materielle goder i vore liv, men også vore indre kræfter og mentale velvære. Lad os undlade at bruge politik til at finde fjender og skabe fjendebilleder, men til at finde de rette fællesværdier, som flertallet har behov for.

Selvom vore foretrukne veje meget vel kan være forskellige, er fællesønsket for vort elskede land det samme, vi ønsker alle at medvirke til at vi med værdighed deltager i verdenssamfundet og at landets befolkning har mulighed for at skabe et godt og trygt liv med gode livsvilkår og med god grund til at være stolt af landet vi bebor. 
  

Lad os være sammen om at definere ICC’s fremtid

Uden at gentage de foregående argumenter, mener jeg at de i finansloven bebudede nedskæringer i bevillingen til ICC bør genovervejes. Jeg synes ikke, at det er korrekt og rimeligt, hvis de igennem årene mange landvindinger, som organisationen har været med til at tilføre os alle skal risikeres at blive mistet, som følge af nedskæringerne. Ikke mindst med en påmindelse – om at vi – Grønland i 2022 overtager formandsskabet.

Vore forfædre – og vi stammer fra disse storslåede områder, vi er frænder. Vi har fælles historie og fælles udviklingshistorie. Vi kæmper mod mange af de samme barrierer og har samme udfordringer. Lad os derfor være fælles om at kæmpe for vores egen identitet og ikke kun fokusere på at forsøge at indrette os efter samfund – som ikke er, og heller ikke bliver – sammenlignelige med vort eget.

Det er mit håb, at dette år, som vi er gået ind i, vil blive et gennembrud for viljen til at samarbejde på tværs af partierne, og at vi vælger de langsigtede og fremadrettede kompromisser, fremfor de kortsigtede og lette løsninger. Lad os derfor blive enige om at vi i Grønland på en konstruktiv måde vil udnytte det kommende formandskab i ICC, til en værdig og forbilledlig promovering af vort kære land. Vi ved jo godt, at de mange gode resultater vi i fællesskab har skabt her i landet også vil forplante sig til vore- Inuit frænder mod vest, til gavn for både dem og os.

Qaqortoq :-) Qujanaq


Qaqortumi innuttaasunik naapitsineq pissarsiaqarfiulluartoq naammassilluarpoq – qamanngavik qujanaq.

Qujanaq isummersueqataanissinnut immersueqataanersi nukissanik ingerlariaqqiffissanillu nutaanik nalorninaatsumik tikkuussivoq.

Peqatigiinnerup aqqutissiuutissavaatigut ❤️ 

Aqagu (pingasunngornermi) Nanortalik 👍🏻

https://www.facebook.com/vivian.motzfeldt

Innuttaasuunik naapeqateqarnerit, Kujataani

SIAMMARTERSIUK 

Asasakka nunaqqatit.

Maanna Siumut sinnerlugu kujataaniippunga pilersaarutit malillugit aqagu 17. Februar Narsamukassallunga Narsap katersortarfiani unnukkut 19:00 innuttaasunik naapitsissalluta.

Marlunngorneq 18. Februar unnukkut 19:00 Qaqortup Katersertarfiani innuttaasunik naapitsissaagut.

Qaallusi oqalliseqatigiartortigut – Pingaarnertut qulequtaq ima nipeqartoq oqallissaarutigalugu:

Inuiaqatigiit qanoq ittut pilersikkumavagut – Kiisalu ineriartorneq qanoq ittoq? Kikkut pilersitaat?

Silap naakkissappatigut pingasunngorneq 19. Februar Nanortalik tikittussaassavarput.

Takunissarsi qilanaaralugu.

Vivian Motzfeldt

Kinaassuserput pingaartillugu ataatsimoorfigisigu

Kinaaassuserput sanngiillisarnagu nukittorsagassaraarput, nukittulluta nunarsuarmioqataassagutta nammineq pitsinnik naleqartitatsinnillu aallussinerput annertusarneqartuartariaqarpoq. Inuiattut ima ikitsigaagut suulluunniit pigisavut  kinaassutitsinnut inuiaassutitsinnullu iluaqutaasut tamarmik nukittorsarneqartuartariaqarlutik.  Partiilersornerujussuup sanngiillisarlutalu ajorsartussanngortissanngilaatigut.

Nunarsuarmi inuttaaqataasugut tamattaalluta 7,8 milliard-iuvugut. Issittumi inuiaat najugaqartut tamarmik 4 millionit missarluinnaaniilluta, taakkunanngalu naggueqatigiit Inuit 160.000-it missaannaaniilluta. Imaappoq procentinngorlugu nunarsuarmi inuiappassuit  akornanni naggueqatigiit Inuit 0,00002%-iuvugut – kisitsisinngortitsinerup takussutissaqartippaatigut malugineqangaarnata inuiattut naleqartitavut, kulturerput, oqaatsivut kinaassutsitta tunngavigisaat tammariaannaasut. Taamaammat isumaqarpunga Inuit issittormiut kattuffiannut ICC-mut aningaasaliissutinut ukiuni tulliuttuni annikillisaanerit allanngortinneqartariaqartut. Aatsaat taamak pingaaruteqartigaaq inuiattut naleqartitatsinnik nukittorsaalluta ataatsimoornissarput.

Inuit naggueqatigiit nunarujussuarmi siammarluta inuuvugut amerlasoorpassuartigut assigiinnik inuuniarnikkut tunngaveqarluta, atugassaqarluta, kinaassuseqarluta kiisalu minnerunngitsumik erloqissuteqarluta aporfeqartarlutalu. Aporfivut erloqqissutivullu initusaqaat taakkuummatami kiilliit isaannit isiginiarneqartaqisut. Pikkoriffivut; sanngisuunerput qamuunalu ilukkut nukittulluinnassuserput kiap eqqartussavaa avissaartuuffissanut ukkassineq nittarsaanneqartuarpat?

2020-imut aningaasanut inatsit Novemberip 21-iani 2019-mi amerlanerussuteqartunit akuersissutigineqarpoq, taamaalillunilu inuiaat kalaallit ukiumut tulliuttumut aningaasanut inatsisissaqalersillugit, Nunatsinni ineriartorneq uningani ingerlaqqissinnaanngorpoq, ineriartorneq immaqa tamarmik isumaqataaffiginngisaat tamalli oqartussaaneranni tunngaviit atukkavut taamaapput amerlanerussuteqarnikkut alloriarfiit aaliangerneqartarmata.

Naalakkersuinermilli suliaqarluni sulinermi suliassat ajornarnerpaat ilaat, tassaajuartarpoq naaperiaatitsiniarnerni illuatungeriit imminnut qimaariarfeerutsillutik manngertiinnarlutik inissisimaleraangata qanoq ililluni oqimaaqatigiissaarinissaq – aningaasat killeqartut iluanni, piumasarpassuillu akornanni. Tamattami ilisimalluinnarparput ataasiakkaatut piumasavut tamakkerlugit pisinnaasanngikkigut.

Piffissami sivitsortumi politikkikkut inuiattullu aqqut ingerlavigisarput naaperiaanermik ataatsimoorusussutsimillu ajattuisutut ittoq uagut kisitta iluarsisassaraarput, kiap siulliulluni assamminik isaassinissaa utaqqineqartutut ippoq. Amerlanerussuteqarnissaq kisiat eqqarsaatiginagu inuiattulli tamatta ataatsimoornerulluta aqqutissatsinnik ilusilersueqatigiinnikkut, partiimit suminngaaneerneq kisiat qarasarmiorinagu inuiattulli ataatsimoorfivut nukittunerungaartut ataatsimoorfigalugit. Tassaniissoraaralu naleqartitatsinnik pingaartitsinerulluta ineriartornermik ilusilersuinissaq. Qallikkut atukkavut ineriartornermut kisiisa uuttortaatiginagit ilorlikkulli atukkat aamma pingaartillugit. Politikki akerassarsiorfiginagu amerlanerpaalli ataatsimuussutsimik misigitinnissaat angujumallugu. Aqqutit ingerlavigiumasat assigiinngissinnaasaraluartut tamatta siunnerfipput ataasiuvoq tamattami kissaatigaarput nuna asasarput ataqqinassusilimmik nunarsuarmioqataassasoq, tamatta kissaatigaarput nunatta inui pitsaasumik atugassaqarlutik tulluussimaaruteqarlutik toqqissisimallutillu nunarput najussagaat.

ICC-ip siunissaa pillugu ataatsimut siunnerfiliisa

Tunngavilersuutillu qulaani taakkartorneqartut uteqqinnagit ICC-mut aningaasaliissutit aningaasanut inatsimmi ikilisaaffiginiarneqartut immikkorluinnaq nalilersuiffigineqaqqittariaqartutut isigaakka, tulluartuusorinngilara ukiorpassuarni suleqatigiinnerup pitsaasorpassuarnik inerititaqarfiusup aningaasanik ikilisaanerup malitsigisaanik unittoortinniarneqassappat, pingaartumik nunatta siulittaasuuffimmik tigusinissaa 2022-imi pisussaq eqqarsaatigalugu.

Siuaagut tassannga aallaaveqarput – Naggueqatigiippugut – assigiinnik inuuniarnikkut aqqusaagaqarsimalluta, assigiinnik oqaluttuarisaanikkut tunuliaqutaqarluta kiisalu amerlasoorpassuartigut assigiinnik aporfeqarlutalu unammilligassaqartut. Taamaammat nammineq kinaassuserput pingaartillugu pisa, nunanut naleqqussarfigisinnaanngisatsinnut kisiat sammijunnaarluta.

Qanortoq ukioq aallartisimaligarput manna politikkikkut naaperiaasinnaassuseqarluta piumassuseqarfigigisigu, ungaannaq isiginata – ukiunulli arlariinnut siumut sammisumik naaperiaaqatigiinnernik isumaqatigiissuteqarluta, Nunatsinneersumillu ICC-mi siulittaasoqalernissaa atorluarlugu Nunarput avammut kusanartumik maligassiuerpalaartumillu nittarsaatsigu – aamma nalunannginnatsigu Nunatsinni angusimasagut kusanartorpassuit naggueqatitsinnut uagutsinnullumi iluaqutaajumaartut.

Inussiarnersumik Inuulluaqqusillunga,


Vivian Motzfeldt,
Siumut